Rune Peitersen
Formand, hjemmeside
Solbakken 15
Læs foreningens vedtægter, se referater fra generalforsamlinger etc.
Læs om vores hyggelige fællesskab, stranden, traditionerne, vores badebro og alt det andet der er vigtigt når man kigger på sommerhus.
Vi er fem medlemmer af grundejerforeningens bestyrelse. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har noget på hjertet eller blot nogle spørgsmål.
At købe et sommerhus er en stor begivenhed for de fleste af os. Det er jo ikke helt uvæsentligt at fornemme hvordan området og de potentielt kommende naboer opleves. Herunder har vi samlet lidt info om vores lille grundejerforening.
I vores grundejerforening ved Skåstrup Strand ligger der 36 sommerhuse. Der er et dejligt roligt miljø og en hjælpsom grundtone. De fleste grunde er store, så der er god plads at boltre sig på. Vi deler en badebro med to andre grundejerforeninger; Solbakken og Pilevænget.
Stranden vinder nok ikke DM i badestrand. Der er lidt sten på det første stykke, men badebroen giver adgang til den fineste sandbund lidt ude. Stranden er særdeles børnevenlig med lavt vand langt ud. Det er et super område til kajak, SUP eller blot til at snuppe en dukkert 🙂
Broen er nyindkøbt i sommeren ’23. Så den er spritny og rigtig flot . Vi hjælpes ad med med at få sat broen op i foråret og pillet ned i efteråret. Køber du hus her, er du meget velkommen til at komme og give en hånd med.
Forår og efterår bliver der fisket lystigt af folk i waders – hvorvidt der rent faktisk bliver landet fisk, er uvist 🙂 Det skulle eftersigende være et udemærket sted at fiske efter havørred og hornfisk i foråret.
Af hensyn til badegæster henstiller vi fiskere til ikke at benytte broen og meget gerne trække væk fra området omkring den.
Allerede når vi drejer fra landevejen og ad de små snoede veje så småt nærmer os Skåstrup Strand, kan jeg næsten mærke hvordan blodtrykket falder. Her er højt til himlen, frisk havluft, søde naboer og ikke mindst en skøn rolig stemning.
Matilde, Solbakken 15
Området omkring badebroen byder også på en lille fodboldbane, et mindre slæbested til småbåde, petanquebane og et bålsted. Engstykket mellem stranden bliver kun slået en enkelt gang om året, men vi vedligeholder en del småstier, så der er gode muligheder for en skøn aftentur i området. Hunde i snor og fritløbende børn er meget velkomne 🙂
Til Sankt Hans er der et fælles bål ved stranden.
Ved stranden er der opsat livredningsudstyr og ved Solbakken 60 findes en hjertestarter som er fælles for de tre grundejerforeninger i vest.
Solbakken 15
Solbakken 5
Fyrrevænget 15
Fyrrevænget 7
Solbakken 7
Fyrrevænget 10
Fyrrevænget 11